Buenos Aires
Så er første del af vores tur ved at være slut. I morgen flyver vi videre til Iguazu, en tur på et par timer.
Fredagen gik med en udflugt til Tigre flodens delta hvor vi sejlede 1 times tid, fantastisk tur. Tigre floden udmunder her i Buenos Aires og er en af de mest vandrige floder i Sydamerika.
Aftenen blev tilbragt på en særdeles god argentinsk restaurant med godt kød og argentinsk vin.
Prisniveauet her er lavt. En god argentinsk Malbec vin kan købes på restaurant for 60-70 kr. og en stor bøf med tilbehør til under 100 kr.
Kortlæseren i computeren stod af, så Anette og jeg tilbragte en halv dag med at finde en kortlæser og langt om længe fandt vi en til 50 kr. men det var en oplevelse i sig selv da vi efter at have brugt 30 minutter på at butikken skulle indlæse data fra pas for betaling med VISA, blev vi vist ned i kælderen for betaling. Efter yderligere 15 min. behandling af data fik Anette lov at betale da de ikke mente at mit pas var godt nok. Derefter en etage op for udlevering, efter 5 stempler og følgesedler kom det store øjeblik, udlevering. Imidlertid stod kortlæseren i et aflåst skab så der skulle fremskaffes en nøgle. Efter afprøvning af ca. 20 nøgler fik vi udleveret kortlæseren som dog hjemme på hotellet viste sig at være til nogle antikke korttyper, så den kunne ikke bruges. Herefter kiggede Anette i sin fototaske og her lå et kabel til overførsel af billeder.
Derfor kan vi nu sende lidt virtuelle oplevelser hjem.
Et af de farverige huse i La Boca tæt ved stadion
La Bocas egen Hall of Fame
Smukke blå træer
Udsigten fra vores hotel
Tangoaften
Verdens bredeste Avenue, hvor vi bor i en sidegade til
Tigre Deltaet
Eva Perons sarkofag
Med kærlig hilsen fra os alle 4
Tak for jeres hilsen, og de svært fremstillede billeder. Kan se' at i hygger jer. Det gør vi også! Har haft en uge i CS dejlige sommerhus i Ebeltoft. Har hele familien samlet i denne weekend. Fortsat god tur. Knus og hilsen Wolle og Karen.
SvarSletUh det hele ser laekkert ud! :) ha en fantastisk forsat tur! Knus fra aus! Og hils mor og far! Vi glaeder os til roedvin og silde madder :p xoxo
SvarSlet