Halong bugten
Afgang fra Pieren
Vores luksusliner
Vores Cabin
White Sand Beach
Loungen
Rejer på 30 sekunder tilberedt på varme sten med vodka
Test af Vietnamesisk rødvin og øl
Flydende 7/eleven
Chicken
Morgentrafik i Hanoi
Amazing grotten i Halong bugten
Rejseblog 2
den 25-01-2013
Endnu en
fantastisk dag er gået og vi ligger ude midt i Halong Bugten. Dagen startede
tidligt fra hotellet og med bussen rundt i ”hele Hanoi” for at fange
hotelgæster. I alt var vi 20 personer der kørte mod nordøst for at ramme Halong
bugten. Vi er de eneste danskere men både Tyrkiet Australien, England og
Frankrig er repræsenteret i selskabet.
5 timer i bus
er trælse… men vi ankom til en flot dæmning og kørte ned til modsatte side af øen med
en Pier hvorfra små både sejlede os ud til de større tur både, indrettede til
overnatning og måltider om bord. Vi var spændte, og fik en fin kahyt med eget
bad og dobbeltseng. Vi sejlede ud fra kajen ca. og 1 time efter begyndte vi at
ane de superflotte klippeformationer.
Her er flot
og dejligt, men det er overskyet og diset i horisonten… og kun 19 grader. Med
andre ord… det billede vi havde med skyfri blå himmel og mørke klipper dukkede
ikke op. Udsigten ser desværre ikke bedre ud for de næste dage… Om bord fik vi en
sikkerhedsbriefing og en super frokost og ide om hvad eftermiddagen bringer,
nemlig kajak sejlads en times tid, ind til en Lagune hvor små aber regerer på
væggene og sidder og kikker på vores forsøg på at sejle kajakker.
Man siger
ægteskaber kan holde hvis man kan tapetsere sammen… hos os hedder det…
hvis vi kan
sejle en kajak sammen…Den lader vi lige stå og sive ind…!!!
Da vi havde
set det flotte motiv fra kajakkerne og var retur på ”moderskibet” var det tid
til drinks og bad før aftensmaden. Vi fik overblik i kahytten og afprøvet badet
(der oversvømmer hele rummet på 1,5 m2 ). Super middag blev serveret
i form af græskarsuppe, og diverse lækre vietnamesiske delikatesser. Alt smagte
super… specielt hvis man elsker Ingefær…
I Vietnam er
det en delikatesse at spise hund ! Spørg selv Prins Henrik. Vi fik en snak med
vores Guide Dam, der kunne fortælle om det. Kat og hund er på menuen her på de
bedre restauranter og Dam kunne lidt om priserne… Hund koster 200.000 Dong pr.
kilo, Kat koster 180.000 Dong pr. kilo og en helt almindelig bøf af ko som vi kender
den 130.000 Dong. Kylling og gris er billigere endnu. Det sjove ved denne
fortælling var at vi kom til at sidde sammen med de franske gæster til middagen
og de fik en super flot og god ret af hund i aftes i Hanoi… Vi smilede bare
sødt og sagde nej tak…
Hanoi har
siden 2008 været den største by i Vietnam, her bor 7,5 millioner mennesker og
de 4 millioner af dem ejer en scooter… Mange flytter til byen for at finde
arbejde, da de ikke kan leve alene af deres rismarker på landet. Hver gang et
barn af familien gifter sig skal jorden som ejes, deles med de nygifte. Derfor
bliver markerne mindre og afkastet dermed også.
Nå,- vores
sengetid nærmer sig… Havluften har gjort os godt ovenpå osen i Hanoi… hygge
hejsa til alle læsere med et : Vi har det super og vil ikke hjem lige med det
samme… !!!
De der havde
lyst tog en tur mere i kajak. Derefter gik turen videre til en ”Fishing Village”,
hvor ca. 600 mennesker bor på deres tømmerflåder med kolonihus ovenpå, året
rundt. De har skoler, varelevering og strøm som en privat person har doneret
dem via en mega stor generator. Ellers lever de af de fisk de kan fange fra
deres lille fisker båd.
Vi besøgte
også en ”Pearl Farm”, hvor de producerede perler i stor stil. Vi så de enkelte
østers hænge i snore lodret i vandet, og fik selve processen vist med et ”gran
salt” og en perle af musling lagt ind. Dette var sidste stop i dag og vi så
frem til et varmt bad på ”moderskibet” efter en lang dag i dis og tåge i Halong
bugten.
Tilbage for
denne dag er aftenen og hyggen om bord. Der var sket en kraftig udskiftning med
10 nye gæster, og deriblandt et Honey Moon par, der fik ekstra service med
bryllupskage. En lille konkurrence blev det også til før fiskestængerne blev
taget i brug efter blæksprutter… The Irisch
Guy som fangede i går, var også heldig i dag… som den eneste.
Rundt om de
mange turbåde der ligger for anker i bugten, sejler små ”7 eleven bikse” rundt.
En lille vietnamesisk pige i en simpel robåd, med det store udvalg i øl, vand,
vin, cigaretter og chips. De var søde men også noget pågående.
Nok for i
dag… vi snakkes ved J
Kærlige
hilsner til alle dem vi kender…
Preben og
Nette
Dagen i dag
stod i rejsens tegn. Retur med båd og bus. Vi var tilbage i Hanoi kl.1630 og
fik et værelse som sidst med balkon og det hele. Lettere ømme bagi af bussædet,
fik vi pakket ud og Skypet hjem til familien, hvor alt gik fint. Det var noget
af en nyhed at Danmark kl. 1715 skal spille guldkampen i VM. Preben overvejer
hvordan han kan følge med, men det er TV2 der viser kampen og den kan vi ikke
se på computeren. Han må høre radio i stedet… Ellers en stille aften med lidt
oprydning i kufferten, vasketøjsaflevering og planlægning for de næste dage. Vi
skal se mere af Hanoi i morgen og planlægger at stikke sydpå tirsdag. Er ved at
undersøge tog forbindelser og evt. flyvebilletter. Vi skal til Hue` som ligger
ca.750 km sydpå og hvor der forhåbentligt bliver lidt lunere. Byen er gammel Konge
by, så den ser spændende ud i hvert fald i bogen…. Nå her følger lidt
stemningsbilleder fra de seneste dage. Hyg jer derhjemme.
Hej i to! Tak for rejsebeskrivelsen indtil nu. Meget spændende. Og ja, vi er i finalen, og kampen vises også på DR1. Fortsat god tur.
SvarSletKaren og Wolle
Det med hundespisning fik min kone Lisbeth op i det røde felt ha ha. Ellers spændende at følge jer.
SvarSletOg så snakker vi ikke mere om håndbold !!!!!
SvarSlet