Rejseblog 2 den 13-02-2013
Hej til alle
læsere… Her går det godt og vi håber det samme for jer derhjemme. Vi har
overstået en fin rejsedag fra Vietnam til et helt nyt og spændende land, med
helt andre øl priser… Vi er i Kuala Lumpur og var heldige med bestilling af
hotel, for det ligger midt i Bintang området (læs det dyreste område) En øl har
fået dansk pris og forretningerne heromkring hedder Louis Vutton og Gucci, med
videre. Hotellets standard er dog noget ringere end vi har været vant til, til
gengæld dobbelt så dyrt, og desværre ingen balkon mulig… ej heller et vindue
der kan åbnes, så det er fint med kun 3 dage her tror jeg. Vi har kigget kortet
ud og har besluttet hvilke ting vi vil gå efter i morgen. Petronas tårnene er
et must og China Town ligeså. Derudover har vi fået forklaret togvejen til et
større turist bureau, hvor vi håber at finde en pakketur til Borneo.
Rejsen hertil
gik nemt, vi tog tidligt i lufthavnen, fik hurtigt checket ind, og der var
heller ingen problemer med indrejse i Malaysia. Taxa chaufføren var snaksaglig
og havde en bror der har læst i DK. Han fortalte både om sig selv og sine 6
børn og var enig med Preben om at Formel 1 er sjovt. Næste løb på Sepang banen
er i marts…
Ellers har vi
sidst på dagen kigget lokalområdet ud og har vidst besluttet at spise i en af
sidegaderne, hvor det anbefales at prøve deres fælles gadekøkkener. De bliver
alle kontrolleret af myndighederne, så vi vil prøve det af.
Historien om
at vi er kommet til non alcoholic land, er nu ikke rigtigt. Taxa chaufføren
sagde at man alle steder kan købe som man lyster… Kun priserne kan afskrække
efter Vietnam.
Billeder har
vi ikke taget endnu, men de følger i morgen.
Kærlige
hilsner Preben og Nette
Tilbage fra byen... håber nettet holder... og ja vi spiste ganske lokalt på et gadekøkken, hvor der sad rigtig mange i forvejen og hvor Preben havde fået en sludder tidligere i dag...
Hygge hejsa
Billeder fra i går og i dag må vente til vi finder bedre net end på værelset. Det nægter at oploade billederne...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar