onsdag den 23. januar 2013


Hej til jer alle J


Vi kom fint af sted søndag den 20. januar. Flyet bragte os via Dubai til Bangkok og den Thailandske varme tog godt imod os. Vi fandt Sky Train og steg ud i larmen på Sukumvit Road
5 min. fra vores hotel. Det tog dog ca. 1 time inkl. Pitstop i balladegaden, med kufferter, at finde hotellet når man overser gadenavnet…

Det første bad og den første nattesøvn gjorde godt. Tirsdag langt op af formiddagen fik vi morgenmad og var klar til at udforske området. Vi kom langt omkring med tog og på gå ben, men måtte alligevel bede en Tuk finde ned til floden for os. Vi ville gerne sejle en tur på Chau Praya men kunne ikke finde floden…
Ombord på sejlbåden mødte vi en dansk/engelsk familie som var vældig søde at sludre lidt med.

Retur til et tiltrængt bad og lidt god aftensmad på den velkendte Thai restaurant i Soi 5. Vi stak ned i Soi Cowboy og håbede at vi kunne finde ”Suzi Wong” stedet og at de unge fra Andersen familien stadig hang ud der før deres hjemrejse. De var der dog ikke længere. Vi lider stadig af Jetlag, så sengen kaldte lige over midnat.

Onsdag = flyttedag, da vi skulle rejse meget tidligt til Vietnam torsdag morgen valgte vi at flytte til et hotel overfor lufthavnen. Her skulle en taxi til og det blev en oplevelse at køre i en gammel spand og ikke den fine bil som ”tur-far” havde udpeget. Chaufføren havde også vanskeligheder med at finde vej til Amari hotel, så det endte med at han måtte BAKKE ca. 1,5 km på en 3 sporet motorvej…. Hold kæft… hvor sad vi stille bagi og ingen af os trak vejret før han fik drejet af motorvejen i venstre side… pyha siger vi bare…
Endelig fandt han hotellet og vi fik nøgle til en balsal med balkon på 5 sal, mod at ryge udendørs… Super sagde vi bare. Eftermiddagen gik med lidt sightseeing i området og det var fascinerende at se ”Rush Hour” hvor ung og gammel skulle hjem fra skole eller job. Jeg tror vi stod 20 min. på et gadehjørne og betragtede livet omkring os. ( vi skulle også vente på at klokken blev 1700, så Seven Eleven kunne sælge os lidt øl og Brezzer )

Tilbage og endnu et tiltrængt bad og tidligt på køjen, da vækkeuret skal ringe kl. 0415.
Så begynder eventyret rigtigt, for vi kommer på ukendt terræn i Vietnam.

Lidt stemningsbilleder følger her






1 kommentar:

  1. Hej i to. Rart at høre i er kommet godt i gang!
    Har lige snakket med Fritz, og vi prøver at planlægge camping weekend i Kristihimmelfart dagene. Bededag falder for tidligt i år!
    I hører nærmere.
    Fortsat god tur
    Knus Karen & Wolle.:-)

    SvarSlet