Kære familie og venner
Så nærmer dagen sig hvor Anette og jeg starter vores rundtur i Asien. Kortet ovenfor er fra foråret 2012 hvor Max og jeg var på smuttur til Singapore og Kuala Lumpur.
De samme destinationer bliver en del af vores tur, men vi starter d. 21-01-2013 i Bangkok efter en flyvning fra Hamburg via Dubai.
Planen er så at vi efter 3 dage i Bangkok flyver videre til Hanoi og indlogerer os der. Dagen efter tager vi til Halong bugten på et 3 dages krydstogt med en kinesisk junke. Tilbage i Hanoi vil vi bruge et par dage til at se byen og derefter er planen løs, da vi vil bruge tiden frem til 10 februar til at rejse gennem Vietnam. D. 10 februar skulle vi gerne være i Ho Chi Ming for at fejre det kinesiske nytår med en gammel arbejdskollega og hans vietnamesiske kone.
Herefter vil vi prøve om vi kan presse en hurtig tur ind i Cambodia og så videre til Kuala Lumpur i Malaysia.
Herfra vil vi prøve at få en pakketur til Borneo for at opleve næseaberne m.m.
Så går turen til Singapore for et hurtigt Stop Over, da Singapore er en dyr by vælger vi nok at tage færgen (40min.) til Batam i Indonesien, for at finde et hotel der og bruge det som udgangspunkt for vores Sightseing i Indonesien og Singapore.
Herfra vil vi tage tog og busser op gennem Malaysia og besøge en del steder som vil har læst om.
Når vi når grænsen til Thailand er planen fly eller bus til Krabi eller Phuket for lidt badeferie, vi har venner der holder ferie der fra 4 marts.
Afhængig af tidspunkt m.m. er planen bus eller fly til Bangkok og derefter hjemover med ankomst 14 marts i Danmark.
Det er den foreløbige plan, men meget kan ændre sig på 8 uger så vi vil prøve at sende små rejsebeskrivelser hjem med passende mellemrum.
I må imens nyde den dejlige vinter, vi ses når foråret banker på døren.
Anette og Preben
Ingen kommentarer:
Send en kommentar