Rejseblog 2 den 29-01-2013.

Det er meget tidligt at stå op kl. 0415 for at være klar og pakket til kl. 0515. Vi kom ned med vore kufferter og vækkede receptionisten, der sov sødeligt på sofaen i receptionen. Tee havde i aftes lovet os toastbrød og kaffe og vores morgentrætte ven gik straks i gang. Kl. 0515 præcis stod taxaen foran døren og en Bell Boy tog med til stationen.

Hele byen sov… Ikke én eneste knallert i sigte. Underlig fornemmelse. Men da vi nåede stationen så billedet ganske anderledes ud. Flere hundrede mennesker ventede på toget og rigtig mange taxier ventede på nye kunder. Vi møder et par danske piger, der skal helt til Ho Chi Minh med toget… 36 timer. Vi kommer dog ikke i samme vogn.

Vores Bell Boy bar vores kufferter helt op i togvognen og placerede dem under vores køjer. Sød fyr. Vi kiggede os noget omkring i denne kupe, såkaldt Soft Sleeper med plads til 4, 2 underkøjer og 2 overkøjer… slidt, gammelt og ikke helt rent, men dog med så god plads at man kan ligge ned og tage en lur. Husdyr så jeg også fra morgenstunden i form at kakerlak. Pyh … Jeg er ikke god til dem.

Udenfor vinduet, vågnede landskabet stille op. Solen har vi ikke set endnu, men forhåbentlig når der er gået nogle timer og vi kommer længere sydpå viser den sig.

Vi er kommet lidt over halvvejen af togturens 13 timer nu og bestemt har både temperatur og landskab forandret sig. Der er kommet bjerge til på begge sider, og i dalene uanede antal af de fineste små rismarker. I nord var de knap begyndt at sætte nye risplanter, men her noget sydligere, har de været i gang i lang tid og de ser super flotte ud med det lysegrønne skær. De ligger ligefrem i terrasser med den brune jord som afgrænsning. Ser smukt ud. Vi håber billederne kan bruges, selvom de er taget ud gennem et MEGET beskidt vindue.

Den smukkeste udsigt og lige som jeg havde drømt om i farverne.

Et lille kuriosum, synes vi i hvert fald er, at mange steder på rismarken er der også gravsteder. En mand er død og begravet på sin rismark. Lidt barbarisk tanke, men også en rar tanke at den døde stadig er med i arbejdet på marken. 

Preben har fået handlet lidt øl, yoghurt og chips hos de lokale DSB kaffevogne. De solgte alt fra suppe til kogte majs og diverse 7 eleven varer. Der var ikke stop ved ret mange stationer, men hvor vi stoppede stod der også salgsvogne klar på perronen med salg for øje.

Jeg ved godt at jeg i dette kapitel blander nutid og datid, men dagens kapitel kunne jo ligeså godt skrives undervejs. Bær over med mig ik`.

Vi fandt en taxi der bragte os til Gold Hotel for den store formue af 55.000 VND (15 kr).

Efter en fin ankomst fik vi anvist vores værelse, som vi havde booket via Hotel.com for den fyrstelige sum af 200 kr. pr. nat incl. Morgenmad.

Vi fik anvist værelset men var ikke helt tilfredse da der ikke var balkon, efter et opkald til receptionen blev vi opgraderet til direktørsuiten på 4 sal med kæmpe balkon og direkte adgang til swimmingpoolen.

Et hurtigt bad efter den lange togtur, ud i byen for at finde en restaurant. Vi fandt et lille hyggeligt sted USHI og fik staks serveret 2 halve liter øl og suppe til forret, pasta carbonara til hovedret og en regning på 60 kr. fantastisk land, derefter på en anden restaurant kaffe og cognac og så hjem og på hovedet i seng.