Hue den 30 - 31 jan

Rejseblog 2 den 30-01-2013 HUE

Vi stod op til den sædvanlige morgenlarm af scootere og fik en dejlig morgenmad med alt det æg og bacon vi gad spise.

Varmen som vi har sukket efter kom endeligt med 27 grader og sol.

Da Hue er Vietnams gamle kongeby gik formiddagens tur til den forbudte by hvor kongepaladset ligger bag dobbelte mure. Vi kom dertil sejlende over floden da de lokale vietnamesere synes at gå over broen er alt for langt. Billeder herfra fortæller nok mere end hvad jeg kan fortælle.

Vi har her i eftermiddag brugt tiden på en lille lur, da togturen tog temmelig hårdt på os i går, så vi har besluttet at det næste ben 110 km. kommer til at foregå i taxa som vi fik bestilt til 300 kr. Vi fik også bestilt en tur til den under krigen demilitariserede zone, hvor vi i morgen skal ned i de underjordiske gange.

Alt fikset af hotellet med et smil, i betaler bare når i rejser. Pickup og aflevering foregår ved hotellets fordør.

Resten af eftermiddagen brugte vi på en tur til Big C et kæmpe indkøbscenter, hvor vi forsynede os med australsk rødvin til priser som ikke engang Fleggaard kan matche, utroligt at importvarer kan være så billige i et land der er kommunistisk styret og der er rigeligt af det.

Jeg fik også købt en ny rygsæk til en tredjedel af hvad den koster i DK. Jeg tror vi flytter herned så kan vi leve af min pension.

I aften går turen til en fransk restaurant hvor vi for første gang skal sætte tænderne, dem der er tilbage, i et stykke helt kød, men mere herom senere.

Anette og Preben

Rejseblog 2 d. 31-01-2013 DMZ

Vi stod tidlig op da bussen ankom 0700. vi var det andet sted hvor der blev samlet op men efterhånden blev bussen fyldt med folk fra det meste af jordkloden.

Efter 3 timers hårrejsende kørsel kom vi endelig til byen Dong Ha som er lige før den demilitariserede zone (DMZ) her fik vi samlet vores guide op og turen gik herefter til en landsby hvor der boede minoritetsgrupper, i alt 54 forskellige folkeslag, under kummerlige forhold.

Herefter skrumlede vi videre i vores gamle bus og ankom til en af Vietcongs forsyningslinier, nemlig en Ho Chi Ming sti. 10 minutter og op i bussen igen. Efter yderligere 45 min. kørsel ankom vi til et af de store Battlefields oppe i bjergene. Der var rester af amerikanske fly og helikoptere og jorden var oversået med bombekratere. Alene i et slag blev der dræbt 25.000 soldater, så vi gik rundt der med en vis andægtighed.

Hele kampområdet er i dag udover museet, omdannet til en kaffeplantage som dækker over de fleste af ofrene.

Tilbage i bussen og videre til et af Vietcongs Tunnelanlæg. Tunnellerne ligger midt i DMZ og er bygget i 3 niveauer. Her tilbragte Vietnameserne det meste af deres liv i 6 år, fra 1962 til 1968.

Amerikanerne anvendte mere end 10.000 pund bomber pr. indbygger for at stoppe forsyningslinier mellem nord og syd.

Området er stadig i dag et stort bombekrater men de underjordiske gange er intakte og vi fik fornøjelsen af en tur på en halv time ned i dem og det var mere end rigeligt, fugtige og dårlig luft.

I perioden blev der født 17 børn i tunnellerne, hvor der var sygeafsnit, køkkener, mødelokaler og dybest nede forsyninger og våben.

Herefter besøgte vi en Vietnamesisk kirkegård hvor en del af de faldne var begravet.

Vi er nu tilbage på hotellet og forsøger at synke dagens oplevelser, som igen gør at vi sætter pris på den del af verden vi lever i.

I morgen går turen til Hoi An men herom senere.

Anette og Preben

P.T. Vietnam