Anette og Preben's rejseblog

Rejseblog 2 den 01-02-2013 Hue til Hoi An

Dagen startede med oprydning i vore tasker og en god portion morgenmad, samt opload af vore sidste dage på bloggen. Vi oplever helt vildt meget og Vietnam er et skønt land. Kl. 0900 blev vi afhentet fra hotellet af en stille fyr der skulle køre os i bil i Hoi An syd for Da Nang. Kufferter ind og vi var klar til ca. 4 timer i bil. Efter ca. 2 km standser han og en ny fyr springer ind på forsædet og præsenterede sig som Tho. Han er Tour guide og kan dermed tale nogenlunde engelsk. Han skal afhente turister i Hoi An. Han snakkede i et væk de næste 10 km og fortalte bla. At Da Nang er 4 største by i Vietnam og er en meget moderne og industriel by. Her kom portugiserne, englændere og franskmænd i land blandt andet med båd. Også Amerikanerne satte deres første skridt i Vietnam her.

Nå,- vi drøner ned af hovedvej 1 med ca. 50 km i timen. Trafikken er total kaos af cykler, knallerter, gående, samt tung trafik af busser og lastvognstog. Ingen overholder vigepligt og overhaler indenom som det passer bedst… Alle elsker deres horn og bruger det konstant, både for at gøre opmærksom på sig selv men også for at få andre til at flytte sig.

Tho fortalte at ca. 50 personer bliver dræbt i trafikken dagligt.

Tho kunne også andre historier… Han nævnte 3 steder hvor der produceres børn flittigt.

1. I en Fishing Village… Her er sjældent strøm og dermed ingen TV

2. I minoritets landsbyerne… Her er heller ingen strøm og TV

3. Og ved jernbanen… Her bliver de vækket mange gange i løbet af natten af toget.

Vi kørte undervejs forbi en lagune der er 54 km lang og den længste i Vietnam. Sikke en udsigt !!

Da vi stoppede ved et udsigtspunkt, dukkede en gammel mand op af jorden. Ingen så ham komme og ingen så han gik igen… Tho kaldte ham en Ghost. Men vældig flink og han solgte kort og postkort, og samlede på pengesedler fra hele verden i et hæfte han viste frem.

Vi skulle også over Hai Van passet. Det foregik adstadigt med 20 km i timen på grund af lastbilerne, men til gengæld kunne vi nyde udsigten.

Det blev tid til endnu et stop ved Lang Co. En super smuk strand, så selve rejsen var sightseeing i sig selv. Vietnams længste tunnel gennem Marmorbjerget på 6.128m fik vi også prøvet af… Den er gravet/bygget i samarbejde med Japan, Schweitz og Kina og tog 5 år at færdiggøre.

Ved det sidste stop før Hoi An holdt vi ved Linh Ung Pagoden, fik taget billeder og fik så besked om at der var omstigning til en anden bil… og en ny chauffør. Okey.. sagde vi… men alt klappede alligevel og 20 min senere stod vi i døren til hotellet i Hoi An. Igen må vi slås lidt for en balkon, men det lykkedes og vi fik et hyggeligt værelse.

Eftermiddagen går med lidt værelseshygge og et forfriskende bad. Vi var dovne og tog bussen ned til byen kl. 1900. Et tysk ægtepar skal også med og vi fik en lille sludder på vej om hvor tingene sker i byen her. Ned af hovedgaden… bliv ved med at gå til i når floden… og nej hvor var det et smukt syn der mødte os. Flere hundrede kinesiske lamper i røde og gule farver lyste alle restauranter og skrædder forretninger op…. Og Preben gad ikke slæbe på sit kamera i aften…

Super hyggelig stemning i hele den gamle bydel af Hoi An og meget fransk inspireret i den del vi fandt i aften. Vi glæder os rigtig meget til at tjekke byens mange facetter ud i morgen. Vi fandt en hyggelig plet og fik et par lette vietnamesiske retter til aften. Vores øl kostede en formue: 1,20kr pr. halv liter god fadøl.

En lidt ældre fyr cirkulerede rundt om os og havde tydeligvis et formål… Han ville gerne sælge os en halvdagstur til sin landsby udenfor Hoi An. Turen inkluderer fisketur, potteri besøg og besøg i hans hjem samt en Cooking Class hos hans kone. Det endte vi med at bestille… så mere herom på søndag…

Ellers trillede vi stille hjemad igen gennem smukke og hyggelige gader til vores plet på Southern Hotel.

Tak for endnu en rigtig fin dag i Vietnam

Knus til alle fra os begge

Den hemmelige mand der kom og gik uden vi opdagende det..

Lang Co stranden

Linh Pagoden på Marmorbjerget

Solopgang

Rejseblog 2 den 02-02-2013.

Så blev den 2. februar og vi tog ned i byen fra morgen stunden. Travede alle de smukke gader tynde og fik også købt et Tour pas med 5 klip på til fem forskellige seværdigheder i byen. Smart at vi selv kunne vælge hvilke 5 vi ville ind til.

Den gamle bydel af Hoi An er opdelt i en japansk og en fransk del, og vi lagde ud med den japanske bro, som er en oldgammel overdækket bro i træ. Broen er malet udvendigt med diverse tegn og lyserød baggrundsfarve. Derefter alle mulige templer, gamle huse og forsamlings bygninger, der alle havde det tilfælles, at de var 500 år eller mere gamle. Mange af stederne stod unge piger til rådighed som guider og kunne fint på engelsk fortælle historien om stedet. I mange af de gamle gader er der skrædder forretninger men vi undrer os over at så mange kan overleve, på de forholdsvis få turister vi ser i gadebilledet. Dog er Hoi An et knudepunkt for rejsende mellem nord og syd. Vi har hilst på flere som vi også mødte tidligere i Hanoi, Halong eller Hue., samt mødt nye på vej nordpå sydfra.

De smukke gader er seværdige i sig selv og de mange smukke blomster i anledning af det snarlige kinesiske Nytår pynter vældigt op. Billederne kan næsten bedre vise det end jeg kan fortælle.

Vi lejede også en lille båd og sejlede en tur op af floden Thu Bon. Kan anbefales for det var skønt at sidde tilbagelænet og lade billederne komme til os.

Over middag fandt vi en hyggelig gårdhave til en let frokost. Vi bestilte lam tilberedt som kebab, men da det meste af byen var uden strøm, måtte vi væbne os med tålmodighed… Grillen skulle først startes… kullene blive klar og varme… og derefter grilltid til spyddene… Så det tog et par timer at få frokost denne dag.

Mens vi ventede lavede vi planer for de næste dage. Kan vi nå til Ho Chi Minh til den 10. februar?

Mulighederne er uendelige og beslutninger måtte tages.

Vi besluttede at springe SON MY (My Lai) over. (Den by hvor amerikanerne en tidlig morgen i marts 1968 dræbte alle i byen… Gamle, koner, og børn… samt nedbrændte hele byen.) Den er genopbygget i cement og skulle have et flot museum fra tiden. Byen ligger lidt afsondret og midt mellem de byer togene stopper i.

Vi ville dog gerne opleve MY SON templerne 50 km fra Hoi An og bookede derfor en nat ekstra her på hotellet. Vi har jo bestilt ”My Village” tur hos Mr. Trung i morgen søndag.

Vi besluttede så at tage endnu en tog tur på denne gang 10 timer ned til Nha Trang. Til gengæld får vi 3 dage på luksus hotel på stranden. Afrejse den 5. februar og billetterne samt transport til banegården, klarede en sød pige fra et turist bureau, på 10 minutter.

Til aften finder vi igen ned til floden, for der er bare så smukt ved aften tide. Ved floden sidder ældre damer og sælger små lamper (papæske med et lille stearinlys i) til alle. De sættes derefter ud på vandet og sejler rundt i mørket. Rigtig smukt og hyggeligt.

Vi fik også samlet 5 kg tøj sammen til vaskedamen. Formedelst 18 kr. lød regningen på… og Preben er stadig forundret over øl priserne… 1,20 for en halv liter god fadøl. Vietnam er et skønt land.

Vi slutter for i dag… med en masse flotte billeder. Pas godt på jer selv derude.

Preben og Nette

Vores hotel Southern Hotel and Villars

Den japanske bro

En vietnamesisk ældre kvinde

Ham selv ved roret...

Frokosten vi ventede længe på..

Natbillede fra havnen

Godnat drinks

Rejseblog 2 den 03-02-2013

Vi var klar… kl. 0840 hentede Mr. Trung os som aftalt i en taxa. Et ægtepar fra BodenSee i Tyskland var også med på bussen, så fra start gik snakken lystigt både på tysk og engelsk. De havde også oplevet en masse heromkring Hoi An og skulle om 3 dage ned til Ho Chi Minh, før de skulle hjemover. De var noget misundelige på vores afrejsedato i marts…

Nå,- vi kører ud til hans lille landsby og starter ved markedet og går langs floden gennem fiskerområdet. Mr. Trung fortæller og fortæller… Han er god til historien om fiskerne der enten fanger småfisk i floden eller sejler den lange vej på 3 timer, til det store hav med de større fisk, til levering kl. 0200 med videresalg på markedet for øje.

Vi mødte en hel flok der sad og reparerede deres net… De var nogle sjove gutter og gutinder med en masse fis og ballade for. Billeder følger naturligvis.

Vi så også et lille bådbyggeri, hvor også byens Racing Boat er fremstillet. 50 unge fiskere i båd konkurrerer med andre landsbyer 2 gange om året. Hans landsby har vundet flere gange kunne han fortælle…

Så nåede vi til fisketuren, men da båden var en lille robåd, tog kun drengene på fisketur med net. Preben så bestemt ikke tryg ud, da de sejlede af. Gevinsten var én lille bitte fisk på maks. 3 cm. Havde det været i DK ville fiskerikontrollen have givet ham bøde for at fange den…

Så spadserede vi videre op i selve byen, hvor hoved erhvervet var pottemager i stor stil. Vi fik set hele processen med at slæbe klæg til, forarbejde det til blødt ler, der kunne formes og brændes i små fikse ovne med træbrænde under. Naturligvis forventedes det at vi handlede lidt i deres forretninger/fabrikker. De store ting kunne vi jo ikke købe, da pladsen i kufferten er minimal, men en lille skål blev det da til.

Vi tøser fik afprøvet at bygge en ting op i ler, men fik god hjælp af den kyndige dame, der ikke laver andet hver eneste dag. Kig billederne og se hvem der lavede hvad.

Herefter syntes Mr. Trung, som er en bestemt herre der ikke tåler afbrydelser, at vi skulle se en rismark og et lille misligholdt tempel i udkanten af byen. Taxaen kom tilbage og bragte os til hans private hus. Han tjener godt på turisterne, for hans hus var som det eneste i gaden vedligeholdt med maling og pænt indrettet med møbler m.m.

Budt indenfor, uden sko på, hilste vi på hans familie. 2 børn og hans hustru.

De bød os en plads ved bordet, mens de forberedte ingredienserne, som vi selv skulle producere vores frokost af.

Det lykkedes fint at lave 2 slags forårsruller, stegte nudler med bønner og gulerødder, samt tilberedt en fisk i bananblade til grillen. Selv opstart af grill blev drengene sat til at lufte… og hvor vi grinede sammen med det tyske par … Vældig hyggeligt.

Efter frokosten var det fotografering og dagbogsskrivning i hans bog, samt udlevering af opskrifter og et brev, hvor han beder os fremsende billederne efter vores hjemkomst fra rejsen. Det må vi huske !!

Tilbage i byen var det øl tid og de rent praktiske ting med afhentning af togbilletter og vasktøj. Retur til en tur i poolen og dagsbogsskrivning om dagens oplevelser. Alene billederne tager tid at sortere og udvælge… men her kommer dagens udpluk af ca. 150 billeder.

Kærlige hilsner fra Preben og Anette