Da Lat den 08-02-2013

Rejseblog 2 08-02-2013

 
Dagen startede tidligt igen med afhentning kl. 0615 af lille bus og aflevering på den store busstation, hvor der var omstigning til stor bus. Præcis kl. 0700 kørte vi ud af byen og op i bjergene mod Da Lat. Vi kørte opad og i RIGTIG mange hårnålesving… En flot tur men også lidt barsk, når man skulle holde fast i panikhåndtaget det meste af tiden. Vietnamesere kan åbenbart ikke tåle mosten for adskillige blev syge undervejs… Jeg sad det meste af tiden med fingrene i ørerne, for lyden var ikke rar.

Klokken 1015 rullede vi ind på stationen i Da Lat og vi havde overlevet turen op. Godt vi skal flyve ud herfra i morgen, og ikke køre ned af bjergene igen.

Vi var heldige og kunne checke ind på vores værelse på Bedst Western tidligt og kunne dermed tage på sightseeing med det samme.

Udstyret med et kort ville vi finde centrum og måske spotte hvor vi skulle have aftensmad. Vi havnede inde midt i deres marked… og aldrig har vi set så meget møg på én gang. Knallerter overalt, læsset til tops og 2 mand på hver, midt mellem boderne med grøntsager og høns både de levende og døde, slagtekød, sko og skrammel…  Og det værste var at vi bare gik i ring, og kunne ikke finde ud derfra igen… Det tog en halv time i diverse møg til knæene, at finde ud igen.

Pyha appetitten til frokost var væk, men tørstige var vi blevet…

Vi fandt ned til søen midt byen og tog et nyt forsøg med mål centrum og fandt det, men ikke det store at vise frem tror vi. Dog fandt vi en lille gade med restauranter i og fik en velfortjent øl.

 

Om eftermiddagen snuppede vi igen en taxa… dovne var vi blevet… til det skøre hus. En sjov oplevelse også for voksne. En kvinde, Hang Ngas, startede i 1990 med at bygge sit hus op og hun bygger stadig. Det er faktisk et lille hotel, men fungerer i dag mest som museum, da alle de besøgene jo skal kunne kigge ind i dit rum/værelse. Se billederne…

Derefter gik vi ud til sommerpaladset tilhørende Bao Dais (den sidste konge i Vietnam), men kom desværre for sent. De gad ikke holde åbent kun for os.

Vi tog i stedet retur til hotellet via en masse små gyder… her går en vej, sagde Preben og vi skal da bare derned… hurra sagde jeg bare… Efter ca. 3km i gyder, op og ned af trapper stod der pludselig en taxa foran mig… Den tog vi hjem… men se billederne for der var meget stejle stykker og en sludder hist og her med de lokale byboere.

Til aften fandt vi over i det område vi fandt i eftermiddags… men ak og ve… der var ikke et øje nogen steder. Ingen turister der spiste ude overhovedet. Lidt slukørede tog vi ned til søen igen og spiste lidt forårsruller og Sweet and Sour kylling før vi tog hjem på hovedet i seng.

Kærlig hilsen Preben og Nette

 

 

Rejsen op med bus

 

 

 

 

 

Udsigten fra hotelværelset

 

 

Byens kaotiske marked

 

 

 

Guldfisk til salg

 

 

Dagens smukke blomst

 

 

Et af værelserne i "Det skøre hus"

 

 

 

Receptionsområdet i "Det skøre hus"

 

 

 

Selv den lokale pige puster undervejes op

 

 

Men knallerten kan alt her i landet

 

 

Den søde dame tog også kun små skridt ned bakken