torsdag den 7. februar 2013

Dase dag i Nha Trang 07-02-2013


Rejseblog 2 07-02-2013 

Så blev det dase dag… Vi hentede vores flyvebilletter fra morgenstunden og tog derefter op til Thap Ba Hot Springs for at blive forkælet lidt. Det var nu meget turistet…, men dog sjovt at prøve. De varme bassiner (ca. 39-40 grader) var skønne at både sidde i og svømme i. De havde fyldt en pool med vandet fra kilderne. Også vandet i bruserne var fyldt med mineraler og salte og føltes rart på kroppen. Super god ide til en afslappende dag, især hvis man havde haft børn med. Der var fuldstændig ro og afslappet på hele det store område.

Da vi kom tilbage spadserede vi en tur rundt i gaderne… forunderlig verden når man kigger lidt efter… Der lappes knallert, der pudses messing, der renses møbler, der pudses sko, der laves alt i mad… og alt sammen midt på fortovet og gaden. De små cafeer hvor de lokale sidder på små taburetter og drikker the og diskuterer verdenssituationen. Vældigt hyggeligt, når man betragter det hele. Selv alle knallerterne har deres liv med dem der sms og taler mens de triller… dem der har hele familien med på knallerten… dem der har møbler, blomster, cement, pap og meget mere på læsset. De flytter simpelthen ALT på knallert og cykel.

Hjemmefra fik vi besked fra Peter om at vores strøm til huset var stået af… men heldigvis havde en kvik nabo Ole, opdaget det, og Peter fik elektrikeren til at lave en nødstrømforsyning, så det kører igen.

Ellers har vi pakket og er klar til 4 timer i bus i morgen. Vi tager til Da Lat oppe i højlandet med en enkel overnatning og flyver derfra til Ho Chi Minh på lørdag, så vi kan mødes med Lee og Johnny til det kinesiske Nytår.

Knus og kram fra os begge J
 





 

1 kommentar:

  1. Hej, det ser vel nok afslappende ud :-) specielt Preben i mudder....

    Fortsat god tur mvh BOS

    SvarSlet