Hej til alle derhjemme i DK
Vi er igen taget på ferie i Vietnam og flere har efterspurgt vores ferienoter på rejsebloggen.
Jeg tror ikke den bliver helt så indholdsrig som sidste år på vores 2 måneders tur, men et par oplevelser har vi da også på denne "almindelige" 3 ugers ferie.
Vi kom godt herud... Emirates flyver fint og servicen er god ombord. Vi havde hjemmefra planlagt 4 nætter i den dejlige storby Ho Chi Minh City også kaldet Saigon i gamle dage.
Her er varmt og støjniveauet havde vi næsten glemt, men fik at høre den første nat på hotellet. Jeg tror vi kom lige fra "stille" Høllevang til "larm" i Distrikt 1.
Første aften tog vi ned i gaden bag ved hotellet og fandt vores favorit restaurant fra sidst. Den første kolde SAIGON BEER smagte pragtfuldt. !!
Mandagen var afsat til almindelig slentren i storbyen til et par af de ting vi ikke så sidste gang og vores første mål var et storcenter med diverse i mærkevaretøj og en hel etage med designmøbler. Derefter var målet botanisk og zoologisk have, som var knap så flot som beskrevet i bøgerne. På tilbagevejen holdt vi pause ved Domkirken og betragtede mylderet omkring os.
Den lille kvinde der fikser frokost på fortovet, flaskesamleren, og de mange skolebørn i uniform der er på vej fra A til B. Den ældre mand der sover på sin knallert, æggedamen med sin overfyldte cykel... og ikke mindst papdamen der cykler med et kæmpe bjerg af foldet pap...osv.osv.
Fra hotellet kan vi hver tidlig morgen betragte folk i parken overfor. De jogger, spiller badminton, dyrker gymnastik eller Tai Chi med store sværd og det hele... Og derudover ankommer natbusserne med næste hold Backpackere der myldrer ud til de små hoteller i området.
Mandag aften hyggede vi på en af de små restauranter i gaden bag hotellet, og på vejen hjem fandt vi Tina og hendes salon i en gyde. Hun fik lov at ordne Prebens fødder... så godt at han svævede derfra, og jeg fik den første fodmassage dette år.
Tirsdag var tidlig op morgen. Vi havde bestilt en tur til Cu Chi tunnelerne et par timers kørsel udenfor Ho Chi Minh. Vi fik det obligatoriske billede af Preben "op af hullet" og senere tog han et af mig nede i en af tunnlerne. De har måttet "udvide" gangene under jorden de senere år. Folk passer ikke ned mere, men jeg var glad for at det kun var et par hundrede meter jeg skulle bevæge mig i hugstilling. Interessant oplevelse og også beskrivelsen fra Guiden var god. Når han skulle samle "sin flok" turister havde han digtet en sang som han "skrålede" hvergang der var samling. Singing but No Dancing var hans motto. Undervejs i bussen fortalte han os sin livshistorie bla. som Vietcon - soldat.Han kunne såmen også fremvise skudskader både på skulder og fod. Historien var en lidt anden set med sydvietnamesiske øjne i forhold til de fortællinger vi hørte sidste år oppe i nordvietnam. Han var god til at beskrive hvordan vietcon udnyttede amerikanernes "metalskrald" og deres egne fordele i kendt klima mht. påklædning og meget andet.
Retur derfra var det øl og frokosttid... og en lille oliemassage sneg sig også ind i eftermiddagens program. Til aften fandt vi en hyggelig italiensk restaurant, med tilhørende rødvin, som i år er betydelig billigere end sidste gang. Mit bud er større efterspørgsel fra turisterne.
Så blev det onsdag og vi havde besluttet at finde ned til floden midt i byen og måske fange en tur med båd på floden. Det lykkedes dog ikke... men en varm travetur gennem kvarteret med de legendariske hoteller og de flotte internationale forretninger fik vi på tilbagevejen mod vores eget område.
Også små kvinder med børn på armen stopper op og vinker... Knallertmekanikeren arbejder midt på fortovet, men har tid til smil og diverse bygningshåndværkere holder middagspause midt i trafikken på fortovet.
Trafikken er et studie helt for sig. Alle færdes i deres egen lille osteklokke på hver deres transportmiddel. Nogen er hurtige, andre er langsomme, men det flotte er deres måde at give hinnanden plads på... folk krydser gaden med et mylder af knallerter, busser og taxaer, og skal man noget i den forkerte side af vejen kører man bare i den forkerte side... alt mens affald fra de mange køkkener falder ud på vejen og først bliver fejet op om natten. De sviner utroligt meget på gaden og skraldemændene burde tjene en fyrstelig løn for deres oprydning hver nat. Det samme gælder de folk der samler plastikflasker og dåser over hele byen.
Nå dette var et lille udpluk af de første dage. Vi rejser til Hoi An i morgen. Der håber vi at finde lidt ro igen og glæder os til gensyn med byen der tog vores hjerte sidste gang.
Kærlige hilsner til alle derhjemme... vi skriver igen om nogle dage...
Preben og Nette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar