4. indlæg fra de rejsende i Minnie Winnie...

4. indlæg.. Vi flytter fra Laramie til Manila ved Green River ( krydser ind til staten UTAH )... 272 miles - 440 km

Smuk smuk smuk tur hertil... hold da op hvor har vi taget mange billeder undervejs... og en smule video, der dog ikke er de bedste med et gammelt kamera.... Vi lagde fra i god stil med Preben som chauffør og det gik bare derudaf.... de første km var en kende kedelige men snart åbnede bjergene sig i fuldt flor... som i ser ser på billederne. Vi triller bare fremad med mål i første omgang Rock Springs, men da chaufføren skifter... Anette kommer til rattet... bliver det Green River i stedet. Vi har ikke læst ordentligt på lektien i aftes, for det er her det flotte sceneri befinder sig og Preben læser undervejs... Tøsen her (Minnie Winnie) kører da bare 60 miles ekstra... hvad betyder det... :-)

Endelig fremme i Manila efter en flot og blæsende tur hertil begynder jagten på KOA skiltet og da vi kører gennem en søvnig fiskerby dukker skiltet op til højre... Ser rigtig fin ud, men vi kan ikke finde camping-fatter.... mutter viser det sig... jo,-  hun slår græs bag ved på pladsen, men har alligevel "skifte snor i græstrimmeren" tid og dermed tid til at checke os ind og fortælle os om området vi besøger. 
Vi er kommet ind "helt forkert" fra... men hun tegner et fint kort til os for morgen dagen... "Sheep Creek Canyon, - Red Canyon, - Flaming Gorge Dam... Alle steder vi kan besøge med 27 ft RV størrelse. Hun spørger hvor vores tur går videre... og vi siger Salt Lake af rute 191...men det synes hun ikke om... Vi bør tage 80èrn og spare km i hjulene... Vi får se hvad vi beslutter, men vi er til bøjelige til at give hende ret og nyde dagen i morgen med sightseeing først. 
175 miles er dog et stykke af den "lange rute" og det tager os nok Ca. 3 timer at køre i forlængelse af sightseeing i morgen formiddag. 

Mormon staten Utah

Dagens blomst... den første for vi har glemt det indtil nu...

Tidligt oppe på morgentur... luften er lidt kølig,, men jeg har da husket handskerne. Naturen er smuk og der er et fint dyreliv at studere undervejs. Masser af rådyr og små kaniner og fuglene pipper glade godmorgen. De mange fiskere i kæmpe biler med både bagefter på trailere hilser også pænt når de passerer mig.

Idag prøver vi for første gang badefaciliteterne på pladsen... Der er nemlig varme på her i Manila. Skønt at snuppe et "jeg har plads og vand nok bad"

Turen som hun tegnede ind er lige til at gå til og vi kører ud og får en på opleveren. Virkelig flot natur og meget skiftende farver og konturer. Billederne taler for sig selv... Vi startede i et loop der kaldes Sheep Creek. En rundtur på 15 mil med fantastiske formationer. Og det bedste er at vi er så tidligt afsted, at vi har vejen for os selv og kan standse op når vi vil. Derfra kører vi videre til Red Canyon og bliver igen bjergtaget. Og til sidst men ikke mindst ser vi Flaming Gorge Dam.

Efter en formiddag med kørsel i bjergene omkring Green River stikker vi tilbage til Manila for at stikke næsen ind på vores campingplads fra i aftes og lige prøve at ringe hjem til Iben og ønske Tillykke med konfirmationen. Det lykkedes ganske kort, men vi holdt i vejen for et kæmpe skrummel af en RV (stor bus størrelse) og måtte dermed slutte og køre igen. Nu lå der 3-4 timer foran os til Salt Lake City. Jeg har glædet mig meget til at opleve Salt Lake City. Men vejen dertil bliver lang for det ene vejarbejde efter det andet fylder vejen og vejrguderne synes også at vi skulle have en masse nedbør oveni, dog kun som regn...

Endelig fremme med nogle meget varme bremser på Minnie Winnie skal vi en del rundt i området før vi finder vores KOA camp, men til sidst hjælper en automekaniker os på rette vej. Da vi triller ned mod vores plads får vi øje på 2 andre vogne fra samme firma som os... det kan da kun være nogle fra vores hold... og ganske rigtigt... Det er Anette og Torben. Hyggeligt at mødes og høre om deres tur til nu. De vil ind til byen med bussen kl. 1900, men vi når da lige et glas udvekslings - rødvin før vi skilles igen. Vi hænger bare ud efter en travl dag og får noget aftensmad. Lidt senere dukker Dorit og Kristian op fra den sidste vogn og der blevet snakket og hygget helt til midnat. Sent for os der ikke har været på køjen senere end 2100 de andre aftner...

Den 15 maj morgen... gå tur og morgenmad på ingen tid, for vi skal ind til Mormon Temple Square med Tabernaclet og alle de andre navngivne bygninger omkring. Der kører en shuttle fra KOA campen, og et ældre ægtepar, meget snakkende, bringer os ind til centrum. Godt vi slipper for at parkere inde ved templet. . . Der er bryllupper igang i masseproduktion fra hovedindgangen og alle gæster holder parkeret tættest muligt på.

Byen Salt Lake er super flot... en ny by og alt er rent og pænt. Der ligger også i nærheden "City Creek" - et stort indkøbscenter - og vi får det hele checket af før vi tager gåbenene hjem igen. Tilbage midt på eftermiddagen efter handel i et mexicansk indkøbscenter som var spændende, driller regnen os igen. Kæmpe byger trækker over og vi trækker ind til bøger og Suduko.

Planen for i morgen bliver også lagt... Vi skal mod Reno hurtigst muligt så vi kan få noget bedre vejr. Vi skal gennem hele Nevada og ørkenen... Spændende. Jeg glæder mig til Bonneville sletten og de store view over salt sletten. Preben siger... Det er bare km der skal overstås... Vi får se og billederne skal vise næste gang jeg oploader...

Jeg vil finde de sidste billeder fra dagen i dag og slutte herfra... vi skal have en øl sammen Anette og Torben lidt senere... ( det sidste hold "Minnie Winnie" tilbage her.)

Hyggehilsner til alle der gider følge med...

Preben og Anette

Akustikken i tabanaklet er fantastisk en nål droppet 50 cm.

ned på en bordplade kan høres 30 m. væk.

Det allerhelligste hvor vi vantro ikke kunne få adgang.

Orglet i Mormontabanaklet

Dagens blomst blev en fugl