søndag den 17. maj 2015

5. Rejsen gennem Nevada





16. maj er nået og rejsen gennem Nevada starter i dag.

5. indlæg  Salt Lake City til Austin, Nevada
Efter et par spændende dage i Salt Lake City er turen nu gået mod Californien. Helt så langt er vi dog ikke kommet i skrivende stund. Vi holder nemlig i en lille ”gudsforladt by”… Det er dog ikke helt sandt, da vi har parkeret på Baptist Kirkens Camping plads. Der er selv indcheckning og det første der mødte os var dagens bøn på opslagstavlen. Vi er glade for alle vores faciliteter i bilen, da bad og toiletter ikke lever op til vores standard… (og vi er ikke pivsede).



Korset ved baptistkirkens campingplads


Hjørnet af kirken

Men tilbage til starten ud af Salt Lake City på HWY 80… i regnvejr. Vi blev advaret om at køre ruten, på grund af ”kedsomhed”, men kort efter kørte vi igennem den store saltslette ”Bonne Ville”. Vi gjorde et kort ophold undervejs, for at gå en tur på salt-sletten. Så de billeder i ser er IKKE sne men SALT til en forandring.





Bonneville saltslette



Da vi har kørt godt 250 miles på HWY80 er vi trætte af lastbiler og vælger at dreje fra i Carlin og kører af hovedvej 278 til Eureka. En lille tur på 92 miles. Da vi ankommer, lever Campingpladsen ikke op til vores forventninger, men vi fik handlet fornødenhederne i byens ”General Store”. Butikken var en stor oplevelse i sig selv, væggene prydet med udstoppede dyr fra området… og al slags ammunition kunne købes her.



Nevada er nået.

 

En meget speciel General Store.

Efter en gåtur i byen fandt vi et skilt der fortalte os at vi nu skulle ud på verdens ensomste vej, Interstate 50. ”World`s Loneliest Road in America”.
Vi havde en tur på 70 miles tilbage, fordi vi fik at vide i butikken, at der lå den næste RV plads. Nemlig i byen Austin. Turen var utrolig smuk hertil og vi nåede op i højden 7484 ft (skiltet smuttede desværre for fotografen… )(mig) Sorry…




Solnedgang i Austin

Her holder vi nu på Baptistkirkens Campingplads, som absolut ikke er bedre end den i Eureka… men humøret er fint, der er rødvin i glassene og der venter en stor steak til aftensmaden.
Vores tørstige veninde ”Minnie Winnie” har heller ikke sultet i løbet af dagen, vi har tanket 55 gallon til en værdi af 184 dollars… (x 6,80kr)

Tak for nu … ingen internet… forsættelse i morgen følger… Vi skal nemlig hygge med lidt god mad før sengetid.



Diverse billeder fra turen gennem Nevada... 
























2 kommentarer:

  1. Kan fornemme i har det godt og oplever en masse. Og Highway 50 kom i også uskadt igennem!
    Knus herfra Karen & Wolle

    SvarSlet
  2. Kan fornemme i har det godt og oplever en masse. Og Highway 50 kom i også uskadt igennem!
    Knus herfra Karen & Wolle

    SvarSlet