lørdag den 23. maj 2015

9. Fra Napa Vally til San Francisco



Hej igen...
Vi stod op til fint vejr på Skyline Park i Napa Vally og jeg fik gået mig en tur i området. Stor plads men dog ikke 8 km i omkreds og jeg havde glemt koden til porten, så udenfor kom jeg ikke... Fra campingpladsen gik der fine Trails ud i naturparken, men advarselsskiltene så tilpas truende ud, så jeg blev på fast grund. Vi fik taget nogle gode morgenbilleder bla. af de små firbenede.
Ellers var det tid til at muge ud i bilen og få pakket kufferten igen. Sortering af ting til ud med mere. Deriblandt alle de brugte kort og brochurer vi havde fået samlet undervejs. 

Vi besluttede i løbet af formiddagen, at hæve anker og finde en plads i nærheden af vores afleveringssted.... Det skulle vi aldrig have gjort... men afsted var vi mod en campground i bjergene "Pal Camp", og fru GPS fandt også den lillebitte skovsti midt på bjerget, der første ned til en teltplads... bestemt ikke egnet til 27ft RV, så vi måtte ned af bjerget igen.

Pyha,- spændende kørsel med god tålmodighed fra de lokale i bjergbyen, der jo bare susede rundt i svingene. Selv de små postbiler tog bjerget med 50 miles i timen. (80 km i timen) Vi var under halvdelen med mig som chauffør, med glas og kopper hoppende på hylderne bag os i skabene.
Vel nede uden skader skulle vi jo finde et andet sted at bo den sidste nat i Minnie Winnie, men gode råd var dyre, når vi ikke har net og har smidt KOA bogen ud... 

Vi kører ind til afleverings adressen og håber på lidt hjælp eller velvilje på deres P plads, men nej... der kunne vi ikke holde og de havde ikke forhåbninger om plads indenfor 50-60 miles omkring byen pga. Memorial Weekend, hvor hele USA har en ekstra fridag og tager ud på tur (forudbestilt i måneder). 

Gode råd var dyre og det var vel eftermiddag... Valmart supermarkedets P plads??? Vi ved ikke om vi må holde der, og kan ikke få et ordentligt svar, men kører dertil og tilbringer et par timer, men der er rigtig mange hjemløse og "suspekte" i området, så jeg er bestemt ikke tryg. 
Preben finder en stor P plads ved Marina Bay på kortet og vi vælger at satse, da det samtidig er i nærheden af afleveringsstedet. Ganske rigtigt... forbudt at campere der, men de kan dog ikke forbyde os at holde pause, spise aftensmad og se solen gå ned over vandet med Oakland Airport som kulisse. 
Der er mange solkiggere... og mange "Brian biler", der kører ræs på området, men vi bliver og Preben tog første vågevagt indtil kl. 0145, hvorefter vi flyttede os til et mere oplyst område og jeg overtog de næste 3 timer, før der endelig blev så roligt at jeg også kunne hvile lidt på langs.
Det blev sgu en lang nat..., men kl. 7 tog vi bad og fik morgenmad uden at politiet havde "fundet" os. 

Nu skulle det sidste ryddes op, ud og væk og de sidste km køres. Tankene blev tømt og en hjemløs fik resten af vores vand og madbeholdning. 
Vi trillede ind på tanken og fik fyldt benzindunken op... 135 dollars fattigere... og kørte til aflevering. Alle andre fra dette Minnie Winnie hold var også tidligt oppe og ankom i en lind strøm. Alle havde haft diverse problemer med overnatning og havde holdt spredt ud over byen på uautoriserede steder... Ville have været god service af Apollo at lade os holde på firmaet...

Så blev det vores tur til gennemsyn og vi klarede total frisag. Ingen skrammer eller skader på markise eller forrude, som to andre par havde. Vi kunne nøjes med at betale for de ekstra 250 miles vi havde kørt i forhold til kontrakten.

Endelig slap vi ansvaret for den store kasse og glæder os til hotel og byliv et par dage. Vi tager afsked med Ikea drengene Emil og Gustav og ligeledes Anette og Torben, som skal direkte videre i lufthavnen til flyet hjem.

En taxa bringer os ind til hotellet, som dog ikke er klar med værelserne, men gerne opbevarer vores kufferter, mens vi traver os en frisk tur i byen. Vi har fundet sammen med Karin og Kurt fra Broager og nyder eftermiddagen sammen med dem. 
Ser os omkring på Fishermans Wharf og Pier 39 men må opgive en tur med Cablecars (de gamle sporvogne), da køen er næsten 2 timer lang. En stor amerikansk burger bliver både frokosten og aftensmaden i dag. Tilbage stod nu et bad og en øl på terrassen foran vores værelser, samt billedsortering og blog-skrivning.

Dagen i morgen hedder lidt i gaver, Golden Gate Bridge (som vi kørte over men ikke så sidste gang) og China Town og hvad vi ellers orker at trave rundt til.

Vi afslutter denne rejse efter hjemkomst men lidt billeder skal i da også have og nettet ser ud til at virke ok...

Hyg jer til vi ses... lige om lidt i DK






Husk lovbogen da der ikke står hvorfor










Lidt sjov statestik mens jeg (Preben) sidder her på Havnen i Oakland og venter på det skal blive morgen og vi kan aflevere Minnie Winnie.
Vi fik ialt kørt 4412 km. og brændte i alt 1074 L. benzin af til en literpris af ca. 6 kr. Total 6350 kr.
Det giver et gennemsnit på lige godt 4 km. pr. liter ikke helt ringe af en Ford V 10 med 680 HK og en Vægt på 10 tons.
Hertil kommer at den er designet som en 40 fods container og yder lige så meget luftmodstand.

At bo på campingpladser i USA er heller ikke en helt billig fornøjelse. vores dyreste overnatning løb op i over 500 kr. og dem der fik plads her i SF måtte slippe næsten 700 kr.


















Motorcykel betjent på prøve

Alcatrez






Rigtig god pinse til jer alle



































2 kommentarer:

  1. Hej i to! Igen en dejlig beskrivelse og den tur i havde i bjergene kan også gøres med en cv. Det har vi prøvet i Toscana........ Puha! Når i har lidt ekstra tid i SF, skulle i næsten tage ud og se Alcatraz. Det er en stor oplevelse. Der går både nede fra Fisherman's Wharf. Hyg jer de sidste dage, og rigtig god hjemtur. Karen kan ikke finde ud af at sende kommentarer, men hun nyder at læse det hele!
    Knus Karen og Wolle

    SvarSlet
  2. Hej i to! Igen en dejlig beskrivelse og den tur i havde i bjergene kan også gøres med en cv. Det har vi prøvet i Toscana........ Puha! Når i har lidt ekstra tid i SF, skulle i næsten tage ud og se Alcatraz. Det er en stor oplevelse. Der går både nede fra Fisherman's Wharf. Hyg jer de sidste dage, og rigtig god hjemtur. Karen kan ikke finde ud af at sende kommentarer, men hun nyder at læse det hele!
    Knus Karen og Wolle

    SvarSlet