Hej alle sammen derhjemme i DK

Så er USA rejsen 2015 i fuld gang og det er super… Vi kom ud af Billund til tiden og fandt allerede her 2 andre rejsende fra Broager, der også skulle til Minneapolis og flytte en autocamper fra A til B. Karin og Kurt hedder de og vi faldt hurtigt i en god snak.

Amsterdam er vidst ikke vores lufthavn for også denne gang var der biks med at komme afsted derfra… ekstra gæster er lig med ekstra Catering og den måtte vi vente på i 20 min. Derefter synes en tordenbyge at stoppe os fra at få Fuel-Truck på … så i alt blev vi forsinket i flysædet i 1½ time. Endelig kom vi i luften, men turen gik simpelthen så stille og roligt og servicen ombord var til U - G kryds og slange. . .

Til gengæld er USA umådelig svær at komme ”ind i” Vi stod i 1:45 time i kø før skrankepaverne i tolden havde tid til at stille os 100 spørgsmål om vores anliggende i USA. Prebens tålmodighed var sat på en meget hård prøve… (Han var ved at eksplodere…) men som i sikkert har hørt er det vigtigt at bevare roen så man ikke provokerer en amerikansk funktionær i funktion…

Så efter det og foto, samt fingeraftryk slap vi ind som de ”næsten” sidste af 2 store fly fra Europa. Heldigvis stod vores kufferter stadig på båndet og ventede på os. Karin og Kurt ventede også på os, så vi sammen kunne finde ned i ”Ground Transportation” og finde vores Shuttle bus til hotellet, samt finde ud af hvorfra bussen til Forrest City afgik næste morgen.

Nu gik turen så til Comfort Inn og vi fik et værelse tildelt for natten…. Øl tid… og vi fandt sammen med 10-12 andre danskere på terrassen til en kold øl. Alle havde samme aftale om en Camper, nogle havde prøvet det før… så vi fik en masse gode fif og forslag til App`s der kunne hjælpe os. Derfra tidligt godnat for bussen skulle køre kl. 0700 næste dag, og trætte var vi pga. tidsforskellen på 7 timer fra DK.

Næste morgen var vi endnu flere danskere i receptionen… ca. 30 skulle fra samme sted med bussen til Forrest City 250 km sydpå, så snakken gik lystigt i bussen. . . Generelt er gennemsnitsalderen 50-65 år men to ungersvende (brødre) var også iblandt. Den ene må først køre Camperen fra lørdag… hvor han fylder 21 år…

Endelig nåede vi frem og efter tur fik vi tildelt vores vogne. Jeg drømte om den lille 22ft vogn der stod ude foran men det det blev en 27ft med ”Sliding out” i siden… Preben kommer på banen med en beskrivelse af den… både inde og ude… 

Lidt tekniske detaljer omkring vores RV (Recreation Vehicle). Som skrevet 27 fod ca. 9 meter lang og 2,5 m bred og så vejer den som et ondt år. Den er bygget på en oldnordisk Ford med en 10 cylindret 680 HK motor der æder benzin som en F-16. Vi klarede førstedagen med et forbrug på 30 l. pr. 100 km. At køre den er som at komme tilbage til halvfjerdserne, 3 gear automatik og lastbil undervogn men masser af plads, vi kan slide den ene side ud så den bliver over 3 m. i bredden når vi camperer. Ifølge datalisten vejer den 10 tons og Anette nyder at køre den på lille kørekort. På højre side er der monteret en elektrisk markise og vognen har indbygget generator og propan gasanlæg. Så sammen med store vandtanke og opsamling af spildevand er vi uafhængig af omverdenen, hvilket vi fik brug for på anden dagen da vi camperede på en skov campingplads.

Så er jeg tilbage… Vi er klar til at køre… har fået beskrivelse/gennemgang af vognen og har fyldt en masse vand på… Nu skal vi ud på vejene. . .  Preben lægger ud for der hersker et super blæsevejr med tordenbyger over os og jeg er en smule utryg denne første dag. Jeg har skrevet en indkøbsliste hjemmefra og vi kører mod danskerbyen Elkhorn  (byen fra DR TV, der har importeret en gammel mølle fra Nr. Snede) og håber at møde et ”Wallmart” indkøbscenter undervejs. Det møder vi ikke, men finder endelig til Elkhorn og en lille Camper plads bag ved byens tankstation. 

Turen dertil er hård for Preben der kørte… 350 km i storm i en vogn der fylder ”hele vejen” og tager al vinden på siden af bilen. Pyha … barsk debut. 

Truck´s på størrelse med 2 af de europæiske overhalede i tide og utide… Men da vi endelig får parkeret torsdag aften kl. 1900, kan vi spotte møllen og da tordenbygen er overstået smutter vi over til de første billeder og noget frisk luft i benene.

Vi furagerer lidt på den lokale tankstation og klarer os med rugbrød til aften, for sengen kalder tidligt. Dog skal der lige pakkes ud og findes en plads til alle løse dele under kørsel. Der er god plads, men vognen er alligevel gammeldags indrettet med meget små rum, skuffer og skabe, så kufferten bliver ikke helt tømt i aften… Vi når det nok tænkte vi.

Fredag morgen (8. maj) vågner vi meget tidligt og allerede kl. 0530 er det lyst nok til mine 8 km i området. En dejlig tur efter 2 dage uden motion, og alle jeg mødte både i bil og på hovedgaden hilste pænt godmorgen med et smil.

Formiddagen derefter går med besøg rundt omkring i byen…. Det lokale slægtsforsknings kontor, kirken, kirkegården med umådeligt mange danske navne på stenene, ”The Danish Museum in USA” og ikke mindst møllen, samt den lokale hovedgade. Alle steder møder vi smil og imødekommenhed. Alle vil gerne fortælle deres historie og høre om vores.

Da vi når middag er det tid at finde landevejen igen. Vi sætter kurs mod Sioux City og i dag er det mig der har debut bag rattet. Pyha den er stor…. Men stille og roligt triller vi gennem Elkhorn mod nord efter at have tanket de første 30 Gallons (105 liter) benzin på vores dyt. Jeg bliver stille og roligt fortrolig med den, men de store Truck`s er godt nok trætte af min hastighed og benytter en hver lejlighed til at overhale…

Vi finder efter 30 km et sted hvor vi kan få handlet ind og bruger en times tid på at finde tingene fra indkøbs sedlen. Da vi når udkanten af Sioux City 230 km senere ryger jeg også ind i vejarbejde og finder ud af hvor smal en vej bliver når der kun er et spor farbart…. Pyyyhhhh.

På den anden side af Sioux City har vi fundet en camp i bøgeskoven som vi vælger at flytte ind på… Op op op af bakkerne og ender ud midt i skoven sammen med 2 børnefamilier i telt og et selskab der skal fejre et bryllup. Alle er meget snakkesalige og Preben får en aftale om at ”låne” lidt grillplads over bål til vores kæmpe cowboy entrécoté bøf. Hhhmm den smagte godt …. 

Vi hygger omkring bålet en times tid med de rare medcampister og alle deres 7 børn og finder derefter vores køje…. Tidligt lørdag morgen vågner vi og beslutter at lægge fra efter morgenkaffen kl. 0700. Vi vil gerne nå Badlands Nationalpark og der venter 430km. Jeg gemmer mine 8 km til i eftermiddag. (Jeg bliver klogere)

Turen starter fint i sol og blå himmel, men ender over middag i et forrygende uvejr med sne og fedtede veje.

Naturen er flot men ensformig. Kæmpe store marker der netop er pløjet op til såning og enkelte steder en stor flok sorte køer, der alle står i lige rækker midt på marken. Ved ikke helt hvorfor? Vejen er slået efter en lineal og varer i horisonten… helt til evigheden…

Jeg fik et snapshot undervejs af en exit der gik til VIBORG…. 

Vi kører en del km i dag, men ud af lige landevej må mand sige… Vi mangler 179 km og skal først dreje om 177 km.

Frokosten indtager vi ved broerne over Missouri floden ved Charmberlain. Smuk plet selvom det nu var blevet overskyet.

Da vi bare mangler 50 km er jeg så nervøs for at køre, at Preben må overtage rattet i sne-uvejret.

Efter et par ”Exit” og ”på igen” på Highway 90 for at lade de travle truckførere komme forbi i vejarbejdet, når vi målet ”Belvidere” og vores KOA Camperplads. 

Konen på pladsen havde vist ikke regnet med kunder i dag men tager pænt imod og hjælper os på plads fra sin golfvogn i snevejret.

Vi skal hurtigst muligt have internettet i gang og have ringet hjem (Kl. er 22 i DK), men flere ting driller i vognen. Bl.a. strømmen i vore kontakter. Vi fik sporadisk kontakt til Peter og lover at Oploade snarest på Bloggen. Preben fik endelig løst gåden med strømmen med en switch udenfor i boxen, der kunne påvirkes… nu virker det hele, men vejret er forfærdeligt. Den står på pandebøf inden døre til aften….

Nettet virker, vi har rødvin i glasset og må bare vente på bedre vejr i morgen. 

Vi smugkiggede på indgangen til en genopbygget by fra 1880, i nærheden af vores Camperplads og deres velkomst skilt bragte smilet frem…

Nå billeder skal også på så i hører mere om vejret og vores rute om et par dage. Hyg jer derhjemme…

Kærlige hilsner fra Preben og Anette