tirsdag den 5. maj 2015

USA 2015





USA turen 2015

Så er vi så småt rejseklar til vores USA rejse. Vi er stort set blevet færdig med ombygningen af havestuen og kufferterne er pakket.


Vi flyver fra Billund i morgen d. 6 maj og efter et kort ophold i Amsterdam går turen til Minneapolis hvor der venter en dag og nat på hotel før vi bliver samlet op af firmaet hvor vi har lejet autocamperen. Vi har en tur foran os på ca. 250 km. da camperen skal hentes i Forest City i Iowa.
Hen på eftermiddagen kan vi så begynde den endelige ferie som slutter 17 dage senere i San Fransisco, en køretur på ca 4500 km. Vi regner med at tage den nordlige rute med besøg bl. a. i de store nationalparker og ikke mindst Yellowstone og Mount Rushmore men derom mere efterhånden som vi kommer frem.

Taurus RV from Star RV

Autocamperen på billedet skulle være identisk med den som vi skal køre i. Den har en 300 HK V8 motor og bruger ca. 20-22 liter benzin for at køre 100 km. Til gengæld kan den næsten køre selv, automatgear, cruise control, klima anlæg, bagkamera. Ja selv en generator til 110 volt strøm hvis man holder uden for campingpladserne.

Nok for nu, vi får besøg af børnebørnene, de har bestilt tur på Mc. Donalds, en perfekt start på 3 uger i USA.


Kærlig hilsen

Anette og Preben

Ingen kommentarer:

Send en kommentar